Problem at alle har (forkerte) holdninger om alting

MODSTANDSBEVÆGELSEN: Den Nordiske Modstandsbevægelses leder opfordrer til enighed og kompromis i stedet for at lede efter fejl og uligheder.

Et af de mange sygdomstegn i vores samfund i dag er det egocentrerede verdensbillede, de fleste mennesker i den vestlige verden lever deres liv ud fra. Alles lige værd-hypnotisk og dybt rodfæstet individualisme har formet et moderne menneske, der trods elendigt selvværd stadig mener, at de er fuldendte, absolut perfekte i deres skabelse og som resten af ​​menneskeheden burde forgude.

Det er helt i tråd med liberalismen og kapitalens vilje – man er fri, når man står på egne ben og har sin egen økonomi, hvormed man kan købe, hvad man vil. Du bør forkæle dig selv med begge dele og virkelig prioritere egentid og selvrealisering. Gå ikke ind i sager, der ikke er direkte gavnlige for dig personligt og så videre.

O alt dette kunne skrives en hel bog, og i denne artikel vil jeg ikke gå ind på alt, men i stedet fokusere på en bestemt gren af ​​dette rådne træ, nemlig hvor vigtigt alle mennesker tror, ​​at netop deres egne meninger i alle mulige forskellige politiske spørgsmål er, og hvorfor det udgør et væsentligt problem.

Jeg vil også fremhæve de sociale medier som en stor synder i dette drama, især blandt de unge. Sociale medier og deres utallige influencers har givet anledning til en ny rockstjernedrøm – du behøver blot filme dig selv, når du sidder og har meninger om tingene og er du lidt heldig, kombineret med at du lægger nogle penge i at fylde dine læber og naturligt eller kunstigt have store nok bryster – så kan du tjene millioner.

Dette, kombineret med den førnævnte individuelle liberale »frigørelse«, kapitalistisk egocentrisme og overforbrug af propaganda om demokratiets fortræffelighed og den lige så fantastiske værdi af alles lige, har fået folk til virkelig at tro, at præcis det, de mener om alle mulige spørgsmål, faktisk er utroligt vigtigt og noget, som andre bør tilpasse sig efter. Det har også ført til, at folk i stigende grad føler, at de skal tage stilling til alle tænkelige politiske spørgsmål – er man alvidende og perfekt, kan intet overlades til tilfældighederne.

Før i tiden, ja, det er tilstrækkeligt, hvis vi går nogle halvtreds år tilbage, og helt sikkert hvis vi går tilbage den dobbelte tid tilbage, da var folk generelt ikke så politiske. Folk kendte deres plads på en helt anden måde, og kun få mennesker så sig selv som egnede til politik og offentlige meninger og tanker om forskellige sager. Politikken var tiltænkt dem, der virkelig var interesserede nok til at læse ordentligt op og skaffe sig reelt kød på knoglerne til at kunne argumentere for deres sag.

Som en positiv ting førte det til et højere debatniveau, men frem for alt førte det til, at det var lettere at blive enige som et kollektiv. Det var nemmere at blive enige om tingene, fordi der ikke var så mange viljer med stærke meninger, der skulle forsøge at gå på kompromis med hinanden. Det var dengang nemmere at bygge et stærkt organisatorisk fællesskab op omkring punkt A, B og C og så lade de virkelige højtstående tænkere tale om resten af ​​alfabetet, uden at det blev set som en mand og en kvindes ret til at blande sig og skændes.

Sikkert er der nogle demokrati-skadede læsere (og det også blandt nationalistisk indstillede mennesker), der mener, at det burde være en pris værd at betale for fordelene ved oplyste og frie individer stadig at opveje det hæmmede samarbejde.

Og selvfølgelig er problemet i teorien egentlig ikke, at alle individer har meninger om tingene, men det modsatte; i en oplyst og højtstående nation ville det endda være ønskeligt at skabe et godt samfundsklima, hvor folket kunne få mere magt, fordi de faktisk tog deres ansvar. Nej, problemerne med denne stærke individuelle meningsdannelse i dag er dels manglende respekt for andre – at man aldrig kan gå på kompromis, men altid tror at ens egne meninger er mere værdifulde og bedre gennemtænkte end alle andres, og dels at individers meninger i dag næppe er forankret i høj intelligens, uddannelse og kildekritik, men derimod stik modsat; ved at blive duperet af massemedierne og underholdningsindustrien, inklusive de førnævnte storbarmede influencers.

I stedet for individer fra en højtstående nation, der virkelig søger oplysning for at skabe positiv forandring for dem selv og deres medmennesker, får vi hjernevaskede tåber, der som lydige papegøjer gentager verdensherrernes ord, som om de var lov. Ja, og fordi de bare er hjernevaskede fjolser, både tror og understreger de, at det er deres helt egne meninger, og fordi de er formet til at tro, at de alle er Guds gave til menneskeheden, forventer de også, at alle både er interesserede i at lytte til hvad de har at sige og også absorberer deres »visdom«.

»Der er ingen menneskeracer!« »Køn er bare en social konstruktion!« »Alle, der ikke er vaccineret 800 gange mod Covid 19, vil dø!« »Adolf Hitler er den mest ondskabsfulde mand i verdenshistorien!« Og så videre….

Det er ikke højtstående og fritænkende mennesker der udtrykker noget af dette, nej de er idioter! Det er ikke meninger, man får gennem uddannelse og kritisk tænkning, men ved at lære overskrifterne i ethvert etableret medie udenad.

En vildledt masse kan dog overvindes, hvis man bare kan nå ud til nok mennesker og ofte nok, og det er selvfølgelig også lettere at genoprette folk til deres medfødte og naturlige instinkter, til sund fornuft og til sandhed, end det er for fjenden altid at sælge løgnen.

Problemet strækker sig dog væsentligt længere end til masserne, og det er virkelig derfor, dette er ved at blive et reelt problem.

Mange nationalsindede lider i dag nemlig af hovmod og føler, at de skal have deres egne meninger om stort set alt, og at deres individuelle tanker er vigtigere end alle former for kompromis og dermed fremskridt for den højere sag.

»I burde bruge mere magt!« eller måske »I skal ikke være så voldsomme!«
»I bør stræbe efter at udvise alle racefremmede indvandrere og ikke kun flertallet!« eller måske »I er alt for radikale i jeres hjemsendelsespolitik!«
»I bør bruge hagekorset som symbol i stedet!« eller måske »I skulle lade være med at kalde jer selv nationalsocialister« og så videre…

I stedet for at fokusere på, hvad vi faktisk gør godt, i stedet for at lede efter fællesnævnere og forsøge at enes, leder alt for mange efter fejl og ting, der ikke stemmer overens med deres egen selvforherligelse, oplevede perfekte og fejlfri meninger om forskellige ting.

Igen tjener denne individualisme kun nutidens verdensherskere, for uanset hvor god, uddannet og stærk et individ måtte være, vil én enkelt mand eller kvinde aldrig være i stand til at flytte bjerge. Nej, for virkelig at skabe forandring kræver det organisering af mange individer med forskellig viden, karakteristika, uddannelsesniveau og styrke. Hvis vi skal kunne redde vort folk, skal der masser af mænd og kvinder til, der kan blive enige om A, B, C for så at have tro på det nordiske lederprincip, når det kommer til resten af ​​alfabetet.

Ikke alle mennesker er lige så meget eller lidt værd, ikke lige så gode til alting, ikke lige så intelligente eller stærke. Det er ekstremt nemt at komme med kritik, og at du gør det, gør dig ikke til andet end en af ​​mange i den grå masse forgiftet af kulturmarxismen. At kunne gå på kompromis, lægge personlig vilje til side, hengive sig fuldt ud i en højere sag i samråd med andre – det kræver virkelig modige, klarsynede, stærke og højtstående nordiske helte!

På denne måde bliver den nationalsocialistiske nation også den demokratiske overlegen på alle måder. De frie nordiske mennesker ville forstå, at de er unikke og har deres egne kompetencer at bidrage med, samtidig med at de forstår, at andre mennesker er lige så unikke og derfor har andre egenskaber at dele. De forstår, at de sammen supplerer hinanden og skaber en helhed i stedet for som i dag, hvor alle synes at tro, at de skal være ledere, taktikere eller propagandister.

Ingen stor virksomhed i verden ville gå fungere, hvis alle var chefer. Intet firma i verden ville heller ikke fungere, hvis ingen ville gøre rent der. Alle medarbejdere fra gulvet til ledelsen skaber en enhed, der tilsammen udgør den succesrige virksomhed. Sådan fungerer Den Nordiske Modstandsbevægelse i dag, og sådan kommer vores nation til at fungere, når vi tager magten.

For vores efterkommere og for den højere sag må du lære alt dette, omprogrammere dig til at blive en fri nordisk mand eller kvinde, der kan gå på kompromis, som kan være optimistisk og som ikke gør det perfekte til det godes fjende, og som derfor kan udgøre dette kampfællesskab og virkelig gøre en forskel med dit liv.

Nogle af vores individualistiske kritikere vil måske nu mene, at vi lige så godt kunne bruge hele denne artikel imod os selv, at vi lige så godt burde kunne ændre os selv, præcis som de skulle gøre det.

Og under alle omstændigheder, hvis du også har formået og gennem forsøg og fejl forfinet de allerbedste ideer fra rigtige nordiske helte gennem 25 år. Hvis det også er lykkedes dig at opbygge en organisation, der ikke blot har gjort modstand, men også stærkt har overvundet al tænkelig undertrykkelse fra et totalitært system i 25 år. Hvis du også har bygget et fællesskab, der i 25 år har fået fanatiske mænd og kvinder til at brænde alle deres broer for at give alt for, leve og dø for det.

Ja, så har du måske ret. Så burde vi måske sætte os ned og diskutere, gå på kompromis og sammen sætte vores kloge hoveder sammen for at skabe den bedste løsning fremadrettet for at redde vores nation. Men ellers, hvis ikke, jamen så skal du forstå, at det er hos dig, respekten burde eksistere, og at det må være dig, der er villig til at gå på kompromis, så vi sammen kan blive en enhed med styrket kampkraft for vores fælles sag!


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Kompromis = overhovedet ikke.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.