Vejen til jødisk overherredømme #2: Lewis Rosenstiel

JØDISK MAGT: Alkoholsmugling, seksuel afpresning og den jødiske mafia – det mørke ophav til vor tids jødiske overherredømme i USA.

Den jødiske alkoholbaron Lewis Rosenstiel.

Lewis Solon Rosenstiel blev i modsætning til sin partner, Samuel Bronfman, født ind i en velhavende jødisk familie i USA. Ligesom Bronfman tjente Rosenstiel en formue under forbudstiden. Etnisk nepotisme gjorde det muligt for ham at sikre sig finansiering fra Lehman Brothers, en investeringsbank grundlagt af en jødisk immigrant fra Bayern, som han brugte til at etablere Schenley Products Company. Virksomheden skulle senere blive en af de største i alkoholindustrien i USA.

Rosenstiel gik officielt ind i alkoholindustrien efter forbuddets ophør i 1933. Der er dog næppe tvivl om, at Rosenstiel opererede længe før dette, da han i 1929 blev anklaget for ulovlig alkoholhandel, men undgik enhver form for straf.

Hovedårsagen til dette er uden tvivl, at Rosenstiel ligesom Bronfman havde knyttet dybe bånd til organiseret kriminalitet. Under en undersøgelse foretaget af delstaten New York blev det påstået, at Rosenstiel var medlem af et kriminelt syndikat, der smuglede alkohol ind i landet med hjælp fra Samuel Bronfman. Blandt de øvrige medlemmer var blandt andre den jødiske gangster Meyer Lansky, som Rosenstiel ligesom Bronfman havde et tæt forhold til.

Rosenstiel adskilte sig dog fra Bronfman på flere områder. Mens Bronfman kun havde én kone, giftede Rosenstiel sig fem gange og var kendt for at have biseksuelle forhold og organisere ekstravagante fester, hvor han tilbød »drengeprostituerede« til vigtige gæster. Ifølge Rosenstiels fjerde kone, Susan Kaufman, skal en af disse gæster have været ingen ringere end den berygtede FBI-chef J.Edgar Hoover, hvilket er særligt interessant i betragtning af, at Rosenstiel gjorde flittigt brug af lydoptagelser under disse fester, lydoptagelser, som Kaufman siges at have brugt som et middel til afpresning.

Rosenstiel og Hoover mødtes allerede i 1956, dog er det blevet påstået, at de mødtes længe før dette. I løbet af 1950’erne og 1960’erne siges det, at Hoover deltog i en række fester arrangeret af Rosenstiel. Under disse fester skulle Hoover ofte at have båret kvindetøj, hvilket blev observeret af to vidner uden forbindelse til Susan Kaufman.

Det er blevet hævdet, at det var Meyer Lansky, der først fingerede kompromitterende materiale af Hoover i 1940’erne, i form af et foto, der forestiller FBI-direktøren, mens han engagerer sig i homoseksuel aktivitet. Det er også muligt, at FBI-chefen lodsig lokke under en af Rosenstiels mange fester. Uanset hvordan det skete, er mafiaens besiddelse af afpresningsmateriale af Hoover blevet fremhævet som en af hovedårsagerne til FBI-chefens kontroversielle benægtelse af, at der overhovedet eksisterede et landsdækkende kriminelt syndikat, og at organiseret kriminalitet var et lokalt spørgsmål uden for det føderale agenturs jurisdiktion.

Da han endelig i 1963 indrømmede, at der eksisterede et landsdækkende netværk, var det alt for sent at gøre noget ved det. Ifølge den kongresudnævnte kriminalitetskonsulent Ralph Salerno, »tillod [Hoover] organiseret kriminalitet at vokse sig meget stærkt økonomisk og politisk, så det blev en langt større trussel mod dette lands velfærd, end hvis det var blevet taget alvorligt tidligere«.

Meyer Lansky, der er berømt for at være et af de få velkendte mafiamedlemmer, der aldrig tilbragte en eneste dag i fængsel, kan antages at være blandt dem, der havde den største fordel af mafiaens kontrol over Hoover. Blandt Susan Kaufmans mere chokerende erindringer var et orgie, der involverede Hoover, klædt i en sort kjole, strømper, paryk og falske øjenvipper, samt Rosenstiel og to teenagedrenge. Desuden kunne Kaufman huske følgende: