Race – det afgørende spørgsmål
#3: Racernes oprindelse

RACELÆRE: «Race – det afgørende spørgsmål» af Jürgen Rieger, kapitel 3: Racernes oprindelse.

Da der allerede fra Mellem-Pleistocæn(1) er fundet racemæssige tydelige forskellige antropoider (2), er det muligt at formulere forskellige teorier:

1. Alle racer kan spores tilbage til en fælles oprindelse og har differentieret sig gennem udviklingshistorien – i overensstemmelse med omverdenens krav og klima.

I så fald er differentieringen af racerne en vigtig naturlov, og det ville med andre ord være naturstridigt at ophæve den ved raceblanding.

Midlerne til differentieringen og dermed dannelsen af ​​racerne er arvelig variation, selektion og isolation (3).

2. Selvom differentieringen er en mulighed for racedannelse, kan visse racegrupper spores tilbage til forskellige oprindelser.

a) En tese går ud på, at de tre storracer har tre forskellige rødder. Kinesiske forskere har ved seks kraniefund været i stand til at trække den udviklingshistoriske forbindelse mellem sinantropus, som er ca. 400.000 år gammel, og hulemennesket, der er ca. 10.000 år gammel. Dermed har de også bevist, at mongoliderne har udviklet sig uafhængigt af resten af ​​menneskeheden (4). I Afrika er udviklingen fra miocænaben, over den opretgående rovabe, til negroider fastslået (5).

Indtil videre er der ikke påvist en egen udviklingsgang for europiderne. Det kan være fordi, at europæiske klimaforhold (som ikke egner sig til præparering) og den geologisk historie (istider, talrige jordskorpetransformationer) har umuliggjort kontinuerlige fund. Det kan også skyldes, at den menneskelige udviklingshistorie her fandt sted mellem England og Norge – med andre ord i et område, der for indtil 10.000 år siden var fastland, indtil det sank i Nordsøen.

En velkendt og respekteret repræsentant for polyfyletisk teori er prof. R. Ruggles Gates (6), som har tydet menneskehedens historie ud fra de fossile levninger og – idet han slutter sig til teorierne fra Franz Weidenreichs og Sir Arthur Keiths – er kommet til den konklusion, at storracerne har udviklet sig adskilt og lejlighedsvis i parallelle retninger, men i forskellige hastigheder og fra forskellige forfædre (7). Carleton S. Coon har vist, at overgangen fra homo erectus til homo sapiens hos europiderne (Steinheim og Swanscombemennesket) fandt sted for mellem 300.000 og 350.000 år siden, hos mongoliderne for mellem 100.000 og 150.000 år siden, mens negroidenes historie først viser sapiens-rester  for 10.000 år siden (8).

b) En anden tese er, at de blonde og blåøjede racer med meget lys hud (den nordiske og fäliske race) har en anden oprindelse end de andre racer og storracer.

Udgangspunktet for dette er det faktum, at blondt hår og blå øjne er recessive egenskaber i arveprocessen. Når man krydser mellem rene individer fra en brunøjet og en blåøjet race, vil samtlige børn i første generation være brunøjede, i anden generation vil ifølge Mendels arvelove være tre brunøjede og en blåøjet.

Hvis et blåøjet barn gennem mutation fødes i en brunøjet befolkning, vil blåøjetheden forsvinde, da de blåøjede kun vil være i stand til at parre sig med de brunøjede. For at en sådan mutation skulle kunne bevares i en brunøjnet population, måtte flere blåøjede mutationer forekomme på samme tid, og disse blåøjede måtte kun indgå ægteskab med andre blåøjede. Sandsynligheden for at begge dele indtræffer er lig nul.

Det kunne endda gå sådan, at individer, hvor en afvigelse i øjenfarve optrådte, ikke engang fik anledning til at forplante sig. For eksempel ofrede de indfødte i Mexico albinoer, der kom til verden i deres befolkning, til guderne.

Selv når en recessiv form forekommer markant oftere end tilfældet er med en mutation, er deres opretholdelse – så længe kastesystemet ikke kan oprettes – nærmest umulig i en omverden af ​​racefremmede: Skandinaverne, som omkring år 1000 e.Kr. rejste et rige i det sydlige Italien, kan ikke længere observeres i områdets racebillede i dag.

Det kan derfor betragtes som udelukket, at de blåøjede racer har udviklet sig fra en eller anden brunøjet race eller storrace. De har deres egen udviklingslinje.

Årsagen til, at deres linje ikke er blevet påvist, kan ligeledes forklares gennem istidene og områdets sænkning i havet. Der er også indikationer på, at den nordiske og den fäliske race stammer fra Arktis, som først blev islagt som et resultat af polforskydningerne i Tertiær og Quartær(10). Avesta og Rig-Veda beskriver det ariske urhjem som et sted, der kun kender én dag og én nat om året. Beskrivelsen passer til Arktis, hvor solen ikke går ned i et halvt år og natten varer i et halvt år. Hvis vi antager, at de lyse racer stammer har deres oprindelse her, kan vi også forklare manglen på pigmenter hos disse racer: Pigmentophobning virker beskyttende i områder med varig, stærk solstråling. Det er dog unødvendigt i regioner, hvor solens stråler ikke har nogen høj intensitet.

Hvis den nordiske race virkelig stammer fra Arktis, er dens udviklingslinje i dag naturligvis begravet i is og kan aldrig påvises.

1. S. Carleton Coon: «Race and Ecology in Man», Cold Spring Harbor Symposia on Quantitative Biology, Vol. XXIV, 1960, s. 154.
2. Halvaper, menneskeaper, mennesker.
3. H. M. Roland, Donald A. Swan: «Race, Psychology and Education: Wilmington N. C.», s. 17.
4. S. Carleton Coon, «Das umstrittene Experiment: Der Mensch», s. 354.
5. Robert Ardrey: «African Genesis», New York 1961.
6. R. Ruggles Gates: «Human Ancestry from a Genetical Point of View» (1948) og «The Origin of Races» (1963).
7. D. A. Swan siterer R. Ruggles Gates, «The Emergence of Racial Genetics», s. 1.
8. Carleton Coon: «The Origin of Races», New York og London 1962.
9. Brinton: «The Nation as an Element in Anthropology», juli 1893, Smithsonian Institute, s. 592.
10. Hermann Wirth: «Der Aufgang der Menschheit», bind I, Jena 1928, s. 61–81, især s. 65–73.

Tidligere publiceret:
Forord og bibliografi
Race – det afgørende spørgsmål #1: Hvad er racer?
Race – det afgørende spørgsmål #2: Hvilke racer findes der?
Race – det afgørende spørgsmål #3: Racernes oprindelse
Race – det afgørende spørgsmål #4: Racernes ulighed
Race – det afgørende spørgsmål #5: Hvad er årsagen til raceforskelle?
Race – det afgørende spørgsmål #6: Raceblanding
Race – det afgørende spørgsmål #7: Hvorfor findes der raceblanding?
Race – det afgørende spørgsmål #8: Racekonglomerat
Race – det afgørende spørgsmål #9 Raceværdi


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.