Race det afgørende spørgsmål #9: Raceværdi

RACELÆRE: «Race – det afgørende spørgsmål» af Jürgen Rieger, kapitel 9: Raceværdi.

Historien i både oldtiden og nyere tid, og i alle kulturer, giver mange eksempler på, at racerne vurderes som absolutte, dvs. at den individuelle race vurderes som højværdigere end alle andre. (1) Sådanne absolutværdier er f.eks. ideen om at være det udvalgte folk, hos jøderne (Talmud, Grev Coudenhove-Kalergi), den kulturelle overlegenhed hos den alpine og vestlige race (af RB Dixon), overlegenheden hos den nordiske race (af H.A. Count de Gobineau, Houston Stewart Chamberlain, Hegel, Walther Rathenau, nationalsocialismen), ret til livet kun for negre (Black Muslims).

Vurderingen af ens egen race som overlegen kan forklares med følgende: Den absolutte værdimåling involverer en projicering af ens egen selvfølelse på den race man hører til. Selvfølelsen gør det muligt for individet at manøvrere i livskampen. At give afkald på denne selvfølelse ville umuliggøre kampen og dermed den naturbestemte udvælgelse. Således ville de bedste ikke komme frem. Selvfølelse er følgelig ikke «sygelig», men tværtimod et tegn på en sund opfattelse.

Selvfølelsen hos gruppen har en lignende indflydelse på gruppens eksistens og udvælgelsen i den. Følelsen af overlegenhed er en videreudviklet selvfølelse og kan derfor ikke afvises som «psykopatisk» – som det ofte sker.

Hvis man ønsker at følge Salcia Landmanns tese («En racelære kan kun være brugbar, hvis den ud over at registrere de fysisk-mentale forskelle også har modet til at måle disse forskelle.») (2), må overlades til den enkelte. Vedkommendes vurdering vi da naturligvis afhænge af hans værdisystem.

Ligegyldigt hvordan man stiller sig til en absolut værdimåling – under alle omstændigheder er en relativ værdimåling nødvendig:

1. Det kan slås fast, at enkelte racer er bedre tilpasset bestemte områder end andre (den negroide er f. eks. bedst tilpasset subtroperne), vedkommendes race har her bedre overlevelsesmuligheder og kan i denne henseende betragtes som overlegen.

2. Det kan slås fast hvilken race der er bedst egnet til bestemte opgaver (f. eks de hvide til erhverv som kræver abstrakt tænkning).

3. Det kan slås fast hvilken race der klarer sig bedst i bestemte situationer (f. eks. ved fare).

I det omfang dette ikke er sket, burde undersøgelser initieres for at oprette en relativ værdiskala, så medlemmer af en race kan sætte deres evner ind i overensstemmelse med denne skala.