Race - det afgørende spørgsmål #8: Racekonglomerat

RACELÆRE: «Race – det afgørende spørgsmål» af Jürgen Rieger, kapitel 8: Racekonglomerat.

Ved Racekonglomerat forstås, at to eller flere racer lever i det samme område.

I Det Europæiske Fællesskab (EF) bliver racekonglomerater opmuntret (fremmedarbejdere). Årsagen hertil er sandsynligvis troen på, at et sådant møde og samliv modvirker fordomme og bidrager til en fredelig udvikling.

Imidlertid kan fordomme og had netop opstå ved være samvær. F.eks. er antisemitismen knyttet til tilstedeværelsen af jøder Før 1933, da jøderne spillede en stor rolle i det offentlige liv, var antisemitismen i Tyskland større end efter 1933. I samme grad, som jødisk indflydelse forsvandt, blev spontan antisemitisme erstattet af den påbudte offentlighed antisemitisme. (1)

Håbet om «forståelse» skyldes ønsketænkning. I virkeligheden forårsager racekonglomerat en række problemer, og her vil den vigtigste af disse blive behandlet.

Racekonglomerat gør raceblanding lettere. A. James Gregor understreger, at «aldrig har to forskellige racer været i stand til at forene sig i et organisk samfund, hvor begge har forsvaret deres identitet.» (2)

Når en race vandrer ind på en anden racers territorium, kan det føre til den ene eller den andens udryddelse i kraft af sygdomme. «Enhver race er bedst tilpasset til at modstå de sygdomme, der er særligt udbredt i deres område og i deres livsførsel». (3) Større vandringer har derfor haft skæbnesvangre følger: syfilis, der blev bragt til Europa af korsfarerne, førte til titusinder af dødsofre.

Yamana-indianerne blev næsten udslettet af mæslinger bragt af europæere. Det samme gjaldt de sydamerikanske indianere. (4)

En stor procentdel af fremmedarbejdere i Tyskland lider af tuberkulose (5) Antallet af spedalskhed stiger i betydelig grad i det sydlige Italien. (6) Tilsvarende er det ikke ualmindeligt i sydlige lande, at en person har en eller to seksuelle kønssygdomme, (7) hvilket ikke er så skæbnesvangert, fordi han i høj grad har tilpasset sig disse sygdomme, men det kan have ødelæggende konsekvenser i Nordeuropa.

Forståelse mellem racerne bliver vanskeliggjort. «For mennesker med forskellig genetisk oprindelse er det vanskeligt at udveksle information. Kommunikationssystemer der benytter ansigtsmusklerne er uegnede, derfor er det ikke let for alle grupper af den menneskelige art at kommunikere med hinanden. »(8) Netop racemæssige egenskaber, der ofte afvises som «ubetydelige» (f.eks. formen på læben) «repræsenterer stærke hindringer, hvilket sandsynligvis vil forårsage alle slags tilbageslag med hensyn til kommunikation og aggression, fordi de er en del af kommunikationssystemet.» (8)

Når to lige så dygtige racer lever side om side, fører det til en mangel på selvbevidsthed og mindreværd.

Negerbørn som gik på samme skole som hvide, identificerede sig i mindre grad med negerdukker end dem, der gik i skole adskilt fra hvide. (9)

Spændinger er uundgåelige. «Vi kan generalisere … at hvor to mennesker, der udviser større fysiske forskelle mødes, vil assimilationsforsøg uundgåeligt blive efterfulgt af spændinger og disharmonier, som ligger uden for menneskets evne at opløse.

Enhver kontakt mellem meget forskellige racer, der går ud over det rent tilfældige eller midlertidigt begrænsede, skaber fordomme og diskrimination, både i kapitalistiske tider som i prækapitalistiske.»(10)

Følgende formulering gælder for de amerikanske negre, men kunne analogt bruges om europæiske fremmedarbejdere: «Udsigten for de farvede er stadig diskrimination, fattigdom, en plagende vished om ikke at høre til i samfundet – en manglende evne til at identificere sig med race, kultur og historisk tradition i det samfund, hvor de finder, at de er unødvendige medlemmer, og hvor de tjener som lavtlønspirater i tider med overflod og som et revolutionerende stof i tider med tilbagegang.» (11)

På den anden side indtager racer, der bor adskilt, ofte en venlig holdning til hinanden. «Når racer er adskilt, er det let at indtage en venlig og samarbejdsvillig holdning. Når de bor sammen, bliver dette vanskeligere, især når minoritetsgrupper vokser. Dette fænomen forekommer ofte i de nordlige stater i USA og opstår nu i England.» (12)

Det er ikke overraskende, at disharmoni under sociale forhold er en konsekvens af racekonglomerat. «Graden af homogenitet i en befolkning er uden tvivl den væsentligste biologiske faktor, der bestemmer graden af harmoni under sociale forhold. Denne kendsgerning skal fremhæves og gøres kendt for at neutralisere indflydelsen fra de overfladiske og demoraliserende doktriner fra de psykoanalytiske teoretikere … » (13)

Antallet af forbrydelser stiger. «De lande, der har det største antal mord – Mexico, Sydafrika, Puerto Rico, USA og Den Dominikanske Republik – har en fælles faktor: en bemærkelsesværdig mangfoldighed i racemæssig og etnisk sammensætning.» (14) På den anden side har homogene lande som Sverige en meget lav mordrate.

I skoler, hvor negre og hvide undervises sammen, er antallet af ungdomsforbrydelser større end i raceskiltede skoler. (15) Årsagen til dette er sandsynligvis, at negerbørnene ofte finder sig underordnede i direkte sammenligning med de hvide og derfor søger selvhævdelse i forbrydelser.

I områder, hvor flere racer lever side om side, er det vanskeligt for hver af dem at opretholde deres normer. Hvis disse går tabt, kan nye udviklinger i en raceblandet befolkning næppe udvikles. «Vi lever i en moralsk forvirret tid, i en tid hvor målestok og visse normer mangler. Dette kan delvis tilskrives et konglomerat af forskellige etniske grupper, fordi der i en etnisk homogen gruppe er større mulighed for at udvikle en fælles målestok.» (16)

En yderligere fare for den enkelte race er, at «omverdenen ændrer sig for et sådant racekonglomerat til skade for et eller flere af racerne, hvilket kan føre til disse racers undergang (berøvet den omverden, de har tilpasset sig). Det kan også føre til undergang, hvis den truede races anlæg er uundværlige for visse dele af den samlede kultur. Derefter går kultur til grunde med disse racer… » (17)

Som konklusion kan man derfor sige som professor Coon: «Når de menneskelige racer forbliver der, hvor de er bedst tilpasset, opstår langt færre vanskeligheder end når de trænger ind i hinandens områder.» (18)

De sorte muhamedanere (i USA) har allerede trukket konsekvensen af dette og går ind for adskillelse mellem sort og hvid, i modsætning til de mange europæiske politikere, der opmuntrer til indvandring.

1. Winfried Martini: «Freiheit auf Abruf», 3. oplag Køln/Berlin 1960. s. 280.
2. A. James Gregor «On the Nature of Prejudice», s. 9.
3. C.D. Darlington: «Die Gesetze des Lebens», s. 267.
4. C.D. Darlington «Die Gesetze des Lebens», s. 399.
5. «Stuttgarter Nachrichten», for 1.6. 1962.
6. «Kosmos», Heft 4, April 1962.
7. Wilh. Schultz: «Die neue Völkerwanderung und ihre Folgen», Stuttgart 1962, s. 34.
8. J.Z. Jungk og H.J. Mundt(utg.): «Das umstrittene Experiment: Der Mensch», s. 353.
9. Kenneth B. Clark: nevnt i H.M. Roland og Donald A. Swan: «Race and Psychology», Wilmington, N.C. s. 15, f.
10. A. James Gregor: «On the Nature of Prejudice», s. 4 og 9.
11. A. James Gregor: «On the Nature of Prejudice», s. 9.
12. Charles C. Josey: «An Inquiry concerning Racial Prejudice», s. 26.
13. John M. Radzinski: «The American Melting Pot its Meaning to us», s. 31.
14. John M. Radzinski «The American Melting Pot its Meaning to us», s. 31.
15. Clairette P. Armstrong: «Psychodiagnosis, Prognosis, School Desegregation and Delinquency»,s. 17.
16. Charles C. Josey: «An Inquiry concerning Racial Prejudice», s. 28.
17. Walter Scheidt: «Rassenkunde», s. 63
18. Carlton S. Coon i R. Jungk og H.J. Mundt: «Das umstrittene Experiment Der Mensch».