Hvorfor blev Nord Stream saboteret?

DEBATINDLÆG: En, der ikke vil have gas fra Rusland til at strømme til Europa, har sprængt store huller i Nord Stream 1 og Nord Stream 2. Men vil vi nogensinde få andet end et “officielt” svar på spørgsmålet, hvem der står bag?

En del af Nord Stream-rørledningen.
Foto: Vuo , CC BY-SA 4.0 , via Wikimedia Commons

Sabotageangrebet på Nord Stream 1 og Nord Stream 2 vil formentlig gå over i historiebøgerne som en af ​​de vigtigste begivenheder i dette århundrede. Vi kan endnu ikke helt forstå konsekvenserne af angrebet, men jeg vil påstå, at det er den vigtigste enkeltstående terrorhandling siden 9/11.

Nordfront har allerede genudgivet en eksemplarisk analyse af vores norske søsterside Frihetskamp-spalteskribent Russleman, som jeg anbefaler alle at læse. Forbindelserne mellem Nord Stream og den neokonservative verdensdagsorden i Washington, som han påpeger, er uhyggelige. Men min egen interesse for globale begivenheder giver mig lyst til at forsøge at bidrage til analysen.

Når noget som sabotagen på Nord Stream sker, rejser der naturligvis flere spørgsmål. Disse kan opsummeres med “Hvad? Hvornår? Hvordan? Hvorfor? HVEM?” og jeg agter i denne tekst at gennemgå disse spørgsmål i et forsøg på at skabe et overblik over situationen.

LÆS OGSÅ: Nord Stream-sabotagen: Hvem har et motiv?

Hvad der er sket?

I løbet af mandagen kom der flere huller på gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2, som begge løber fra Rusland, via Østersøen, til Tyskland og Europa. I løbet af torsdagen blev der talt om et fjerde hul, og det kan ske, at der vil blive opdaget mere i den nærmeste fremtid.

Nord Stream 1 har længe været den vigtigste energiforsyning for Tyskland, som normalt ses som Europas sidste industrielle base. Landet har stort set udfaset sin atomkraft og dermed gjort sig stærkt afhængig af russiske gasforsyninger til sine store industrier.

Nord Stream 2 var den nye gasledning, der stod færdig i begyndelsen af ​​året, men som aldrig blev sat i drift efter en beslutning fra den tyske regering. At stoppe Nord Stream 2 var som bekendt en måde at straffe Rusland for invasionen af ​​Ukraine.

Siden starten af september har Nord Stream 1 også stået stille. Ifølge det russiske gasselskab Gazprom, der leverer gassen, skyldes det, at vestlige sanktioner gør det umuligt at reparere rørledningens turbiner, som på mystisk vis er holdt op med at fungere en efter en, siden sanktionerne blev indført. En mere sandsynlig forklaring på standsningen er, at Rusland ønsker at bruge gasleverancerne som et middel til afpresning mod Tyskland, og Kreml har åbent sagt, at gasleverancerne ikke vil genoptages, før sanktionerne er lempet .

Hvornår skete det?

Hullerne i gasledningerne blev opdaget mandag, først da operatørerne opdagede, at trykket i ledningerne var faldet drastisk. Snart kunne skibe også observere utætheder ved vandoverfladen, hvor den største siges at dække op til hundrede kvadratmeter og kaste bobler ti meter over havoverfladen.

Hvordan opstod hullerne i rørledningerne?

Seismologer i både Sverige og Norge har mandag observeret flere store undervandseksplosioner i Østersøen. En af dem var så stærk, at den kunne måles så langt væk som til Kalix i Norrbotten. Eksplosionerne kunne være placeret i det område, hvor rørledningerne var blevet utætte.

Hvis dette er sandt, så var hullerne forårsaget af, at nogen placerede kraftige sprængladninger på rørledningerne, som sandsynligvis er bygget til at modstå omfattende internt og eksternt tryk. For en lægmand fremstår det som en kompliceret og avanceret operation i Østersøen, der siden et par måneder siden udover den sædvanlige skibsfart har en styrket tilstedeværelse af NATO-skibe.

Sprængladningerne kan dog være placeret der for længe siden, men man må formode, at så vigtige og velinvesterede infrastrukturer som Nord Stream 1 og 2 har avancerede overvågningssystemer, både hvad angår kameraer, men også målinger, der kan registrere ændringer i fx tryk og vibrationer.

Hvorfor blev Nord Stream 1 og 2 saboteret?

Dette spørgsmål er meget interessant, fordi det handler om motivet og spørgsmålet “hvem?”, som selvfølgelig er det vigtigste spørgsmål. Russleman har i sin artikel gennemgået, hvilke motiver der måtte være, med fokus på den amerikanske modvilje mod frem for alt Nord Stream 2, som præsident Joe Biden selv lovede at ødelægge.

»«

I Vesten har man hidtil fra politisk side været omhyggelig med at pege på den sædvanlige mistænkte: Rusland og dets præsident Vladimir Putin. Men det har samtidig ikke været helt uforsigtigt og meget kraftigt antydet, at det her må dreje sig om russisk sabotage, knyttet til det, man kalder »den nye sikkerhedssituation«. Selve gerningen er også helt i tråd med, hvad »vores« politikere i flere år har fortalt os, som Rusland måske gør: Sabotage, angreb på infrastruktur osv.

I de vestlige medier derimod, som efter Ukraine-krigens start mere end nogensinde og i princippet ganske åbenlyst indtog rollen som globalisternes propagandaredskab, er de meget mere direkte i deres identifikation. I Aftonbladet går Lena Mellin endda så langt som at hævde, at »kun Rusland kan vinde fra gasangrebet«.

Det kan virke som et opsigtsvækkende træk, især i betragtning af, at Nord Stream er et projekt, som Rusland har investeret enormt mange penge, prestige og tid i, at det er en vigtig indtægtskilde og frem for alt i sin arbejdsform en af landets vigtigste fordele mod Europa. Det kan også virke overraskende i betragtning af, hvordan USA har modarbejdet Nord Stream med både trusler og sanktioner i flere år.

Men Mellin og hendes kolleger i den løgnagtige presse fremsætter en tese om, at Moskva mangler fornuft, og at dets ultimative mål er at sprede »frygt og angst« og »forvirring« i Europa. Det bliver også en slags klassisk cirkulær ræsonnement: »Putin er skør, så han må stå bag angrebet på Nord Stream og angrebet på Nord Stream er et bevis på, hvor skør Putin er«.

LÆS OGSÅ: Medierne spreder idiotiske konspirationsteorier

Men hvis vi ignorerer den løgnagtige presses cirkulære ræsonnement og konspirationsteorier, er svaret på spørgsmålet “hvorfor?” meget enkelt: At sætte en endelig stopper for russisk gaseksport til Europa.

Hvilket bringer os til det sidste og vigtigste spørgsmål.

Hvem står bag sabotagen på Nord Stream?

Jeg tror ikke, at nogen er i tvivl om, at Rusland har ressourcerne og også evnerne til at udføre en operation så avanceret og risikabel som sabotagen på Nord Stream. Men det er simpelthen ikke sandt, at Rusland ville sabotere noget, der er så vigtigt for deres egen internationale status, bare for et eller andet vagt ønske om at skabe »bekymring« og »så splittelse«.

Som mange allerede har bemærket, er det klart, at Moskva ønsker at stoppe gasleverancerne til Tyskland og Europa lige nu. Men grunden til, at de vil stoppe gasleverancerne, er, at de kan slå leveringen til igen, hvis de får deres vilje. Før sabotagen havde Moskva en kæmpe fordel i forhold til Berlin, hvor nogle politikere før sabotagen endda gav udtryk for, at de var nødt til at bakke op om sagen om Nord Stream 2 for at klare vinterens energiforsyning.

Jo tættere vi kommer på vinteren, jo mere indlysende er det blevet, at ingen af ​​de forskellige teorier om, hvordan Tyskland kunne erstatte russisk gas, virker realistiske. Chancerne for en eller anden form for aftale med Rusland i bytte for gas burde derfor stige markant i takt med den tyske »krigsvinter«.

Nord Stream 1 og 2 har lige ligget stille i Østersøen, som en glitrende skattekiste, der frister et stadig mere sultent Tyskland.

Man kan uden tvivl sige, at Nord Stream 1 og 2 var Ruslands vigtigste våben i den økonomiske krig. Med Nord Stream havde de nøglen til at løse den europæiske energikrise, og hvis de fik lov til at løse den, ville de helt sikkert ende med at vinde den økonomiske krig.

Sabotagen betyder, at Rusland fuldstændig har mistet det våben, og de ikke længere har den vigtige fordel, som Nord Stream betød i energispørgsmålet.

LÆS OGSÅ: Rusland: »Vi kan løse Europas energikrise«

Hvis svaret på spørgsmålet “hvorfor?” altså at Nord Stream blev saboteret for endelig at sætte en stopper for russiske gasleverancer til Tyskland, man skal blot i stedet nævne lande som Ukraine, Polen, Storbritannien og frem for alt USA.

Ukraine har længe krævet et totalt stop for europæisk import af russisk energi. Under krigen har de ved flere lejligheder vist sig villige til at angribe vigtig infrastruktur, herunder Europas største atomkraftværk i Zaporizhzhya og flere vigtige broer og dæmninger.

Men Ukraine er langt fra Østersøen, og jeg har svært ved at tro, at de har ressourcerne til at gennemføre angrebet. Spørgsmålet er også, om noget som dette ses som en prioritet i Kiev, hvor de har travlt med at planlægge og udføre sabotageaktioner i deres eget nabolag, for ikke at nævne den mere traditionelle krigsførelse.

Polen synkroniserede mistænkeligt færdiggørelsen af ​​Baltic Pipe-rørledningerne i forbindelse med sabotagen, som skal forsyne Europa med norsk gas via Polen. Det er almindeligt kendt, at Polen er stærkt imod europæisk import af russisk gas, og anti-russiskheden i polsk nationalisme er lige så dybt forankret, som »anti-nazisme« er i russisk putinisme, som jeg tidligere skrev om.

LÆS OGSÅ: Hvad i alverden mener Putin?

Den britiske regering har investeret så meget i både den økonomiske krig mod Rusland og krigen i Ukraine, at landet er faretruende tæt på økonomisk kollaps. En sådan situation kan føre til desperate og risikable handlinger. Historisk set har Storbritanniens sikkerhedstjenester også udført mange forskellige typer sabotageangreb for at nå deres kosmopolitiske mål. Ressourcer til at implementere dette mangler formentlig heller ikke.

Men hverken Polen eller Storbritannien ville gennemføre et angreb af denne art, som vil ramme Tyskland værst – som i hvert fald formelt set ses som en nær allieret med Storbritannien – uden samråd med USA.

Det er også USA, der siden krigens udbrud og den svenske NATO-ansøgning i princippet har befæstet Østersøen med det ene skib efter det andet. At udføre dette uden at risikere at blive opdaget af USA forekommer ret usandsynligt.

Det siges også, at CIA for nylig  »informerede« den tyske regering om et forestående angreb på Nord Stream, hvilket indikerer, at den havde forhåndsinformation om, hvad der skulle ske, men at de ikke tog nogen direkte handlinger for at stoppe det.

USA har også i flere år åbent erklæret, at de ønsker at stoppe Nord Stream 1 og 2. De har endda nogle gange indført sanktioner mod tyske virksomheder, der er involveret i projekterne. Og præsident Biden har som sagt åbent erklæret, at Nord Stream 2 vil blive stoppet på den ene eller anden måde i tilfælde af en russisk invasion af Ukraine.

Amerika har aldrig været farligere

Men frem for alt er det helt i tråd med, hvordan Bidens administration begrunder og agerer. Siden starten på Ukraine-konflikten er Washington i stigende grad begyndt at tage form af det absolut mest ekstremistiske globalistiske regime nogensinde. I starten var de forsigtige og afvigende, men med tiden har de valgt en stadig mere konfronterende og provokerende vej. Den ledes på papiret af præsident Biden, en senil og muligvis også psykisk syg, men uden tvivl ekstremt farlig gammel mand, som har mystiske økonomiske investeringer i Ukraine og Kina.

Omkring sig har Biden en flok neo-konservative høge, som aldrig trækker sig tilbage i lyset af problemer eller modstand, men kun eskalerer og øger indsatsen. På et tidspunkt, hvor det ville være i Washingtons interesse at forsøge at splitte Rusland og Kina, har de i stedet valgt at provokere begge lande til at komme tættere sammen og øge deres fjendtlighed over for USA.

LÆS OGSÅ: Biden: USA vil forsvare Taiwan militært

Biden-administrationen virker også besat af atomvåben og går aldrig glip af en mulighed for at true sine fjender med sit arsenal af masseødelæggelsesvåben. Ethvert forsøg fra f.eks. Kreml på at rejse spørgsmålet om atomvåben, hvad enten det er for at forklare sin egen atomvåbenpolitik, udtrykke bekymring over vestlige atomvåben eller forsøg på at konsolidere internationale aftaler om brug af atomvåben, har været mødt med atomadvarsler»« fra Washington. Samt overskrifter fra USA-loyale medier om, at Rusland truer hele verden med atomudslettelse.

At et så farligt og aggressivt regime ville have nogle skrupler, når det kommer til denne form for sabotage, selvom de rammer en påstået “allieret”, tror jeg er helt udelukket.

Desværre vil vi om et par uger højst sandsynligt erfare, at det var Rusland, der stod bag angrebet. Denne konklusion vil blive draget efter en eller flere »uafhængige undersøgelser« af sagen, hvor kun »troværdige« regeringer, organisationer og myndigheder har deltaget. Almindelige mennesker og lande uden for USA’s umiddelbare interessesfære vil ikke have nogen indsigt i denne »undersøgelse«.

Derefter vil alle forsøg på at sætte spørgsmålstegn ved udmeldingen blive beskrevet med følgende udtryk: Konspirationsteorier, Kreml-trolling, Putin-hyping, spredning af desinformation, ekstremisme og mere. Hvis konflikten eskalerer yderligere, kan de begynde at blive beskrevet som forrædere. På internettet vil i hvert fald kritiske spørgsmål og alternative teorier helt sikkert blive censureret.

De store spørgsmål er bare, hvordan USA og dets marionetter vil agere baseret på denne politisk besluttede »konklusion« af, hvad der skete med Nord Stream, men også hvad Ruslands svar på Nord Stream-sabotagen vil være i en verden, der ser stadig farligere ud.

// Simon Holmqvist


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //