Politisk flertal vil give børn ret til juridisk kønsskifte

HOMOLOBBYEN: Børn skal have ret til juridisk kønsskifte fordi det skaber problemer i hverdagen, at de har et cpr-nummer, der ikke passer til den måde de ser ud på, mener transforening.

Personer under 18 år skal have mulighed for et juridisk kønsskifte.

Det mener et politisk flertal i Folketinget bestående af Enhedslisten, De Radikale, Socialdemokratiet og Venstre.

Siden 2014 har det været lovligt for personer over 18 år, men nu ønsker de fire partier at indføre en model, der også omfatter ikke-myndige personer.

Det er en løsning på et presserende problem, mener Mai Villadsen, der er ligestillingsordfører hos Enhedslisten.

– Vi ved, at det betyder meget for de børn, der ikke identificerer sig med det køn, der står på deres cpr-nummer. Det medfører ubehagelige oplevelser for dem, siger hun til avisen.

Enhedslisten har dog ikke lagt sig fast på en aldersgrænse, men ifølge Villadsen kunne det være “interessant” at se til Norge, hvor man siden 2016 har tilladt børn, der er fyldt seks år, at foretage et juridisk kønsskifte.

Sidste år nedsatte den daværende VLAK-regering et udvalg, der skulle undersøge, om det bør være muligt for personer under 18 år at skifte køn. Dengang var Venstre og Liberal Alliance åbne for idéen.

Udvalget har endnu ikke afsluttet sit arbejde, men Venstres Eva Kjer Hansen (V) siger nu, at partiet er klar til at sænke alderen for juridisk kønsskifte.

Socialdemokratiet bekræfter også, at det er positivt indstillet, ligesom De Radikale er åben for en aldersgrænse på 15 år.

Den politiske velvilje skaber glæde hos Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn.

– Vi regner med, at det er noget, som der er nogle, der vil arbejde med efter sommerferien, siger forperson for foreningen, Marie Elisabet Lind-Thomsen.

Ifølge hende oplever transkønnede børn og unge dagligt problemer, fordi deres cpr-nummer ikke stemmer overens med deres udseende.

– Børnene render ind i en masse praktiske problemer i hverdagen, fordi de har et cpr-nummer, der ikke passer til den måde de ser ud på og den måde, de opfatter sig selv på.

Står det til FSTB skal der ikke være nogen aldersgrænse for, hvornår en person må foretage et juridisk kønsskifte.

LÆS OGSÅ:
LGBT-historier til de tre-årige
Børn injiceres med kønshormoner i nyt trans-ekperiment
København skal gøres til LGBTI+-storby
Den sidste forpost i kampen mod homolobbyen!

KILDER:
TV2


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Martin H says:

    Normale forældre burde ikke tillade sådan overgreb på deres børn

  • Normale mennesker ville aldrig stemme på politikkere der tillader så dybt perverse ting.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.