Transhood - ny jødiskproduceret tv-serie hvor børn bliver «kønskorrigeret»

Transhood – ny jødiskproduceret tv-serie hvor børn bliver «kønskorrigeret»

KULTURMARXISME: Jødinden Sharon Liese har instrueret og produceret HBO’s nye serie, Transhood, som følger fire børn over en femårig periode. Børnene gennemgår under seriens gang såkaldt kønskorrigerende behandling.

Video on Demand-tjenesten HBO Nordic’s nye dokumentarfilm «Transhood», der blev filmet i Kansas City, følger fire børn over en femårsperiode. I løbet af serien gennemgår børnene en såkaldt kønskorrigerende behandling.

Serien er instrueret og produceret af den jødinden Sharon Liese.

Børnene er i alderen 4, 7, 12 og 15, hvilket sandsynligvis betyder, at i det mindste de to yngste endnu ikke har nået puberteten og derfor bør have problemer med at relatere til at «ændre køn». Normalisering af kønsdysfori hos så små børn bør derfor være ret kontroversiel.

Ifølge Christopher Gillberg, professor i børne- og ungdomspsykiatri – som i 2019 var involveret i at underskrive et brev til det svenske socialministerium, hvor psykologer, læger, familiemedlemmer og forskere advarede om, at unge kan komme til at fortryde kønskorrigering – er ikke engang 18-årige modne nok til denne type beslutninger.

– Vi ved fra andre undersøgelser, at hjernen overhovedet ikke er moden i en alder af 18 år, den er klar ved 22-25 års alder. Du har ingen mulighed, når man er 13 til 18 år gammel for selv at tage stilling til: «Hvordan vil dette påvirke mig resten af mit liv?», kommenterede han dengang.

Sådan beskrives serien på HBO Nordic’s Facebook-side:

Transhood følger fire børn i alderen 4, 7, 12 og 15 i fem år i Kansas City. Selvom ordet «forandring» er et velkendt ord, når man vokser op, betyder det noget andet for disse børn, når de forsøger at navigere gennem puberteten, mens de gennemgår kønskorrigering.

Flere af kommentarerne er stærkt kritiske over for, at børn får lov til at ændre deres køn.

Christoffer Arvefalk skriver «Bør betragtes som børnemishandling at udsætte en 4-årig for noget lignende«.

Benjamin Hedlund kommenterer således:

Hæv aldersgrænsen for denne type behandling til 25, når hjernen er udvokset, og personerne får større mulighed for at finde sig selv. Selvfølgelig er det en vanskelig balancegang, og ingen vil udsætte nogen for unødig lidelse.

At mange af disse børn har det dårligt, skyldes ofte, at der er flere underliggende diagnoser.

Da forskningen på dette område er fuldstændig politiseret, tror jeg ikke på det, og om 10-15 år kommer vi til at stå over for den samme skandale som med de «apatiske flygtningebørn» med en masse velmenende læger, psykologer og forskere, som trækker på skuldrene overfor voksne mennesker, der spørger, hvordan i al verden sundhedsvæsenet kunne tillade unge mennesker med flere diagnoser at gennemgå dette.

Max Martin Skalenius kommenterer følgende:

Dette er så vanvittigt trist. For alt, hvad der er hellig i verden: Lad børn være børn. Vær så venlig. Vil nogen selv foretage en kønskorrigering (som de selv betaler for), når de er over 18 år, tja, så kan de vel gøre det. Men vær så venlig, når du er 4 år, ved man næppe hvad der er op eller ned. Man kan ikke tænke i sådanne abstrakte baner som at ændre køn. Det er samfundet, der tvinger disse ideer på dem.

At få et barn til at skifte køn er som at sige «der er noget galt med dig. Du blev født som noget, du ikke rigtig er. Og derfor vil du nu gennemgå en unaturlig behandling med midler fremstillet i et laboratorium, så du kan blive den, som vi tror, du skal være». Hvordan er dette naturligt på nogen måde? Da jeg var fire år, ville jeg være alt muligt. Blandt andre dinosaurer. Tak Gud, at mine forældre ikke opererede hugtænder og hale på mig.

Dette er børnemishandling. Og dem, der lader dette ske, vil blive dømt af kommende generationer. Du står på den forkerte side af historien her.