Behersk Livet #2: Bevægelse

BEHERSK LIVET: For det nordiske menneske involverer livet bevægelse på alle plan.

Der findes mennesker, folk og verdener, for hvilke deres ydre og indre stagnation varsler deres endelige. De har ikke længere nogen kraft til udvikling og nyt sundt liv. Men der er også mennesker, folk og verdener, der er fyldt med en indre livsenergi, for hvem dog den ubevægelige nedsænkning i en guddommelig kraft, den indre mangel på berøring med livets bevægelse, den fredelige hvile i Gud, fremstår som målet af al jordisk eksistens.

For det germanske menneske er livet det samme som bevægelse. Når det nordiske menneske trues af stilstand, er det et tegn på, at noget i hans organisme ikke fungerer. Hele den germanske historie er fyldt med konstant bevægelse, konstant kamp, ​​konstant søgning og konstante konflikter. I perioden efter 1918, som var præget af dybe vanskeligheder og nød, vækkede en stor folkelig bevægelse det syge Tyskland til fornyet styrke viste det betydningen af ​​dets eksistens. Siden da har det været en særlig ære for enhver germaner  at tilhøre ”bevægelsen”.

Desuden er det også et kendetegn for det nordiske germanske menneske at være en menneske i bevægelse indadtil. At være et menneske i bevægelse betyder altid at være åben for livets gang og de love, der styrer denne verdens udvikling. En af livets mest vidunderlige oplevelser er, at hele eksistensen konstant udvikler sig i henhold til skaberens evige plan, altid fornyer sig, altid bevæger sig fremad på ny og evigt ændrer sig.

Visse mennesker og verdensanskuelser har fra et af disse stadier af udvikling i verden afledt faste normer og har siden for evigt overført dette dogme til kulturliv, religiøst liv, politiske eller økonomiske forhold. Det germanske nordiske menneske ved, at der er visse bestemte love i den indre holdning; hans blodsfølte kærlighed giver ham den grundlæggende tone i hans livsstil. Men han ved også, at der til den individuelle udformning af det personlige og folkelige liv ikke kan være noget uforanderligt dogme, ingen endelig standard.

Hver epoke i historisk udvikling har sit eget sæt af love, ligesom hver sæson og hvert trin i naturens liv har sine egne livsnormer. Tidens stemme er Guds stemme. Det er ikke åndelig anarki og ikke moralsk løsagtighed, når man afviser stiv dogmatisering og skematisering af livet. Det er snarere den helligste forpligtelse over for Guds lov, at overholde de stadigt fremskridende livsloves opfordring til udvidelse og udvikling af dette liv. Kun den, der hører stemmen i denne tidsalder og følger den, kun den, der påtager sig at bryde alle bånd til forældede skematiske love, hvis tiden kalder og kræver det, kan betragte sig selv som et menneske i bevægelse. Det er bittert og vanskeligt, det kræver ofte ofre; man må undertiden forårsage de kæreste mennesker skuffelser og smerte, når man er opfyldt af livets bevægelse, af tidens love og ikke kan gøre andet end omhyggeligt adlyde denne guddommelige opfordring.

At være et menneske i bevægelse betyder, at man ikke hviler, så længe hele folket ikke selv er opfyldt af samme indre bevægelse. Bevægelsens mennesker brænder som ild, der lader lyset af deres verdensanskuelse og tro skinne i hele landet og lader sig samtidig selv brænde ud. Bevægelsens mennesker finder ingen ro og fred, hvis der blandt deres folkekammerater stadig findes uklarhed, usikkerhed, fejl og misforståelse. Gennem hele livet er de prædikanter for deres tro gennem deres holdnings karakter, deres opførsel, deres ord og gerninger. Bevægelsens mennesker inspirerer allerede gennem deres blotte eksistens, de fremstår som et godt eksempel, giver kraft og entusiasme gennem deres idealistiske holdning. Et bevægelsens menneske føler modvilje og revolution i sit dybeste indre jeg, når fejhed, gemenhed, uvilje, uærlighed, falskhed, vanære eller uretfærdighed truer med at tilsøle hans karakter.

Et bevægelsens menneske føler sig dybt i sit hjerte bekymret, når han ser vanskeligheder, elendighed, fattigdom og hjælpeløshed. Han ser hos den fattigste person sin kammerat i folkefællesskabet. For ham er det en selvfølge at komme til undsætning på alle måder, hvor der behøves hjælp. Det er en selvfølge at stå til rådighed overalt med råd og handling, hvor nød og elendighed skal afhjælpes. Han føler sig ikke godt tilpas, lykken er ikke fuldstændig, velvidende at der samtidigt med sin egen lykke er mennesker, der uforskyldt lider nød, at der er mennesker, der ikke sikre som ham selv, som kæmper mod deres fortvivlelse. Hvert nødlidende menneske, hvert blik ind i slumkvarteret må virke rystende og oprørende over for ethvert menneske af bevægelse.

Mennesker af bevægelse finder overalt i livet stimulans og drivkraft til deres handlinger og holdninger. De føler dyb glæde i alt hvad der er smukt, de bliver selv opløftet af alt hvad der er ædelt, de bliver begejstrede af alt hvad der er storslået. Livets rigdom, som forbliver skjult for forstenede eller overfladiske mennesker, giver liv til menneskene af bevægelse til at udvikle den højest mulige kraft, den bedst mulige ledelse og den ædleste holdning. Mennesker af bevægelse hader passivitet, sløvhed, den konstante bekvemmelighed. Al hvile er for dem kun for at samle nye kræfter.

De er ikke lykkelige, medmindre de konstant får lov til at arbejde, skabe, stræbe efter og udforske. De hænger sig aldrig i negativ kritik, benægtelse og ødelæggelse. Positivt, vil og må de altid opbygge, forme nyt liv, vie sig selv til skabelse. De er standhaftige i livet og ønsker at arbejde for den videre udvikling af livet. Sportens bevægelse, dansens rytme, tempoet i marchen, musikens livsfuldhed, kort sagt, alt som i menneskelig skaberkraft er fri for forstening, hører for bevægelsens mennesker til livets udtryk. Målet med al opdragelse, personlig karakterdannelse og ledelse af mennesker må være at opretholde eller kæmpe for at genvinde ånden i denne bevægelse. Bevægelse betyder liv for det germanske nordiske menneske, men forstening fører til døden.

Tidligere publicerede kapitler:
Behersk Livet: Forord
Behersk Livet #1: Forpligtelse
Behersk Livet #2: Bevægelse
Behersk Livet #3: Livsbekræftelse
Behersk Livet #4: Indre frihed
Behersk Livet #5: Politisk frihed
Behersk Livet #6: Tysk tro
Behersk Livet #7: Tillid
Behersk Livet #8: Kærlighedens kraft
Behersk Livet #9: Udholdenhed
Behersk Livet #10: Tålmodighed – at kunne vente
Behersk Livet #11: Ydmyghed
Behersk Livet #12: Karakterstyrke
Behersk Livet #13: Hjertelig godhed
Behersk Livet #14: Tapperhed
Behersk Livet #15: Retfærdighed
Behersk Livet #16: Renhed
Behersk Livet #17: “Zucht” – avl og tugt
Behersk Livet #18: Høflighed
Behersk Livet #19: Ofring og afkald

 


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.