Evig front #14: Festivaller og fejringer

EVIG FRONT: Fester og fejringer er en naturlig del af livet. Her beskrives tre af vort folks forskellige fejringer.

Menneskets liv udfolder sig ikke som en lige linje – kedsommelig og monotont. Det formes af konstante op- og nedture, af lykkelige såvel som alvorlige tider. Gennem en cyklus af flere årlige fester vokser livsrytmen frem for det naturlige nordiske menneske.

Det nordiske menneske lever nær den voldsomme natur. I alle tider har han derfor fejret både vinter- og sommersolhverv, samt forårs- og efterårsfester. Under vintersolhvervets hellige nat fejres den evige tilbagevenden af ​​sollyset. Denne dag er en festival dedikeret til det evigt fornyende liv. I juletræet fyldt med lys forenes livets symboler. Den eviggrønne gran og lysene, der udstråler kraft, hellighed og varme. Forårsfesten er en festival for ungdommelighed og glæde, med muntert arbejde og fællesskab. Den fejres med munter leg og glad dans. Midsommerfesten midt i den herlige og varme sommer maner til eftertanke og minder os om livets konstante op- og nedture, men også om troen på vores ideers urokkelige kraft. Høstfestivalen er en glad fest, hvor vi fejrer alt, hvad vi har høstet.

Alle disse naturfestivaler er bekræfter det nordiske menneskes dybe inderlighed. Hans nære bånd til skaberen udtrykkes i båndet til naturen.

En anden cyklus af festivaler omfatter familiefester. Målet med ethvert ægteskab er børn. Når et afkom er kommet i verden i en familie, fejres denne glædelig begivenhed. Omgivet af sine slægtninge, bliver barnet højtideligt optaget i familien, det får sit navn og modtager de bedste lykønskninger for sin livsrejse. Faderen eller den ældre i familien holder tale på vegne af hele slægten.

Når et ungt par har besluttet sig for at vandre sammen gennem livet, indgår de i et højtideligt ægteskab foran statens repræsentanter. Denne akt bliver også til en fest for hele slægten. Slægtninge, kolleger, kammerater i kampen og venner former denne dag til en oplevelse for resten af livet.

Når et menneske er gået bort forbereder hans slægtninge, venner, kolleger og ledere en ærefuld afsked fra denne verden i form af en værdig begravelse. Naturlighed og en indre ærlighed er de vigtigste forudsætninger for disse fejringer. På trods af den grundlæggende ide om, hvordan folket skal udforme sine fejringer ensartet, vil netop denne slags markeringer variere med hensyn til den afdøde og de kredse, han har tilhørt gennem hele livet. Familien og slægten vil altid stå i centrum. I årtusinder har vores forfædre værdigt, naturligt og ærligt udformet disse markeringer. Vores tid vil igen finde tilbage til denne naturlighed.

De nationale fejringer og vort folks mindedage tilhører den tredje cyklus af festivaler.

Storslåede historiske mindedage, mindedage for de døde, fejringer af en stor sejr, lederens fødselsdag, dage hvor parader holdes for politiske, militære og kulturelle soldater af folket, store markedsdage og lignende arrangementer, bliver festdage for hele folket. Alle tilgængelige midler bruges derefter til at forene hele folkefællesskabet i en indre enighed, og svejser folket sammen om én idé i en fælles oplevelse. Det er en smuk og stor opgave at få lov til at tage del i udformningen af ​​sådanne dage.

Denne trefoldige cyklus eksisterer for ethvert menneske, som tillader livets love at blive afspejlet i festivalens årlige cyklus. En cyklus hvor festivalerne bringer liv og inspirerer i hverdagen og bliver en selvsagt livsrytme. I denne cyklus forenes menneskene, familierne og slægtningene i et større folkefællesskab.

Visse kræfter har op gennem årene forsøgt at erstatte disse naturlige festivaler og fejringer med deres egne helligdage. Derigennem bliver folkefællesskabet opdelt og splittet.

Flere end trehundrede forskellige kirker og trossamfund har forsøgt at få deres egne fejringer til at fremstå som de mest hellige fester. Adventister, baptister, mormoner, metodister, Mazdaznan-bevægelsen eller Weissenberg-sekten, katolikker og protestanter fejrer alle deres egne festivaler på deres egne måder. Enhver, der ikke er katolsk, må ikke begraves på en katolsk kirkegård, og de der ikke er protestanter, må ikke begraves på en protestantisk kirkegård. Den katolske folkekammerat må indgå sit ægteskab i henhold til latinske kirkeregler, og den protestantiske sit til hebraiske sange, der er blevet oversat til vores sprog. De har brugt de vigtigste dele af vore festivalers skikke og traditioner, og brugt dem til at dekorere Det Gamle Testamentes højtider. De har skabt en hel årscyklus af festivaler, som er sammenblandet af delelementer fra mange dele af verden, men frem for alt fra Mellemøsten, Grækenland, Rom, Nordafrika, Gallien og Germania.

Ligesom det Tredje Riges bygninger rejser sig i skyen og vidner om, at et folk endnu en gang har fundet vejen tilbage til den enkle storhed i det naturlige, har også de tre naturlige festivalcyklusser også hævet sig over de nyligt kunstigt skabte festivaler og fejringer.

Disse festivaldage bør være dage af åbent, stort, indre og ydre fejring. De bør skænke styrke og enhed og gøre vores indre liv rigere. De bør udstikke livets retningslinjer, folkets store mål, samt vise betydningen af både naturen og historien. Menneskene, husene, gaderne og pladserne skal pyntes til fest i disse dage. Storslået kunst fylder folkesjælen. Idéer, som omfatter årtusinder, kommer til menneskets bevidsthed, og festivalerne selv bliver til hellige gudstjenester.

Enhver, som ønsker at måle sin indre værdi og hans åndelige rigdom på en skala, bør tænke på, hvordan han fejrer sine festivaler. Den, der leder mennesker, må indse at fejringer er lige så vigtige for lederskabet, som det at være et forbillede i arbejdet og livet.

Læs også:
Evig front: Forord
Evig front #1: Om meningen med livet
Evig front #2: Nordisk gudstro
Evig front #3: Fællesskab
Evig front #4: Lov og lydighed
Evig front #5: Ansvar
Evig front #6: Ære
Evig front #7: Skyld og bodgørelse
Evig front #8: Soldaterånd
Evig front #9: Skønhed

Evig front #10: Heltemod
Evig front #11: Ærefrygt
Evig front #12: Om glæde
Evig front #13: Lidelse


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.