Evig front #10: Heltemod

EVIG FRONT: Helten gør mere end hvad pligten kræver og inspirerer kammeraterne i hans omgivelser til en sejrrig kamp.

Loyal forpligtelse til den mindste detalje er for det nordiske menneske ingen særlig præstation, men en selvfølgelig. Ud over denne soldaterforpligtelse findes der imidlertid noget der hedder heltemod, hvilket er mere end blot forpligtelse, og noget som rager over den gennemsnitlige holdning.

Heltemod indebærer utrætteligt at hengive sig til en stor idé – at lade sig fortære i flammen af et mægtigt ideal. Det indebærer, at lade det store ideal form ens liv og sjæl, og det indebærer, at blive berørt, besat og føle sig kaldt til en opgave større end livet.

Ens egen personlighed spiller ingen rolle for helten. Lyst og lidelse, liv og død er sekundære i forhold til forpligtelsen mod det livsværk, som skæbnen har kaldt ham til. Sult for ære og personlig gevinst er ikke det, som udmærker helten, men snarere uselviskheden. Heltedåd fuldbyrdes således, når der ikke er noget personligt motiv. En uendelig tro på ens skabelse, arbejdsopgaven og idéen inspirerer heltens holdning og dåd. Heltemod adskiller sig fra vanvid, fantasering og meningsløs opofrelse.

Der har i alle tider været mennesker, som har ladet sig vildlede af falske lærere, eller drevet af hysterisk skråsikkerhed, har viet sig til meningsløse og ineffektive idoler og fantasier, for at ende som ynkelige og sølle martyrer af fremmed vranglære.

Og der har været mennesker, der især under indflydelse af fremmede religioner – har betragtet selvdestruktion, unaturlig mishandling af egen krop og aflivning af alle naturlige kræfter, som heroisme og heltemod.

Sandt heltemod lever i virkeligheden og forventer virkeligheden. Ægte heltedåd har sit fundament i livets naturlige love, og spirer ud af den uendeligt dybe jord, som folk, hjem og familie udgør. Kun inden for rammerne af den naturlige og guddommelige skabelsesorden kan der findes virkeligt heltemod, og kun i tjeneste for det virkelige liv kan en helt skabes. Kun denne jordbundne virkelighed kan forbinde helten til det guddommelige.

De største heltegerninger som et menneske kan udføre i livet, udfolder sig ofte på en sådan måde, at indsatsen gøres svært synlig for andre mennesker. Ofte vokser heltemod  stille og roligt og i det skjulte. Heroiske kvinder og mødre, heltesoldater og arbejdshelte har deres virke i tusindvis af byer og landsbyer, på alle steder, hvor folk arbejder og livet udkæmpes.

De store helte løfter ofte hundreder af tusinder, endog millioner af en nations folk op, og trækker dem med sig i en stormende fremfærd mod en sejrrig sidste indsats. Ligesom flammende fakler i en mørk nat bringer de med sig liv, bevægelse og glød. Lykkeligt er det folk, som i alle tider, men frem for alt i stunder af nød, frembringer store helte.

Ikke alle er gennem skæbnens forsyn blevet udset det strålende heltemod. Men alle kan som hverdagshelte lyse op og inspirere sine omgivelser, bevare dem fra udbrændthed og depression og lede dem til et sejrrigt liv.

I et folks skæbnestimer og i de fredelige prøvelsestider er den stille helt (hverdagshelten) ikke mindre vigtig end de store helte. Disse tavse helte holder sammen på fronten, giver stadig ny kraft, styrker gang på gang modet og bringer altid lys og glæde. De skaber ro, hvor spænding truer med at ødelægge. De bringer bevægelse, hvor stagnation kan skabe fare. Hundredtusindvis af mennesker kan takke den ukendte helt for hans stille arbejde, for at de har bevaret deres tro og idealisme, for at være blevet eller forblive anstændige mennesker, og for at de, som soldaten på sin stilling, står hvor skæbnen har placeret dem.

Hvis der iblandt tusind mennesker altid findes én helt eller heltinde, som arbejder, skaber og forvandler, så vil dette heroiske forbillede stråle ud over alt, og da vil vort folk vokse sammen til én stor og evig front.

Hver og en af os kan være denne stille helt, som de andre beskuer og efterligner, selv om ingen beordrer dem om at gøre det. Der kan dog være tilfælde i livet, hvor vi udelukkende står over for valget om at være heltemodige eller feje – at være helte eller forrædere. Den, der i livets kamp har bevist sit heltemod, den kommer også i skæbnetimen til at vokse sig til en stor helt.

Heltemod er ungdommens drøm.
Heltene er skaberne af alle begivenheder.
Med heltene er Gud.

Læs også:
Evig front: Forord
Evig front #1: Om meningen med livet
Evig front #2: Nordisk gudstro
Evig front #3: Fællesskab
Evig front #4: Lov og lydighed
Evig front #5: Ansvar
Evig front #6: Ære
Evig front #7: Skyld og bodgørelse
Evig front #8: Soldaterånd

Evig front #9: Skønhed


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.