Evig front #15: Ensomhed

EVIG FRONT: Af og til må man i ensomhed reflektere over sine handlinger i livet.

I århundreder var de nordiske mennesker ofte afskåret fra hinanden. Blandt andet holdt klasseskel, tro og politiske partier dem adskilt. Den nationalsocialistiske revolution har skabt et sandt fællesskab igen. Fællesskabstanken og fællesskabsoplevelsen står i centrum på arbejdspladsen, på festivaler, ved højtider, under rekreation og sportsbegivenheder, i skole og når man nyder kunst.

Men fra tid til anden behøver mennesket dog også stille stunder til at lade sine tanker løbe frit i ensomhed, for eksempel for at skabe et projekt eller at forme sit eget indre.

Den katolske kirke har af disse stille stunder udviklet en raffineret sjæletræning gennem sin lære om Exerzitien, dvs. perioder med indre stilhed. For det nordiske menneske er det her, som i alle andre tilfælde, det naturlige, som er det overordnede princip.

Der findes særlige dage, der er særligt velegnede til sådanne stille timer: Fødselsdagen som en start på et nyt liv, nytårsaften, som afslutningen på det borgerlige år, dage hvor man har haft en oplevelse, som især har berørt ens indre sind, dage med store fremskridt, eller alvorlige ydre eller indre nederlag.

Under disse stunder af ensomhed præsenterer man for sig selv, sit folk og sin herre regnskaberne for det forgangne år, over et fuldbyrdet arbejde eller en afsluttet opgave. Man reflekterer over, hvad man har gjort godt, og hvad man har gjort dårligt, hvor man mislykkedes og hvad man lykkedes med. Man undersøger årsagen til fremskridt eller nederlag, hvorfor man bliver hyldet eller udskældt, og hvad der lå til grund for fejlene.

Denne samvittighedsransagelse må være oprigtig, ærlig og naturlig, usminket og ligetil, fri for mental stivhed. Klart og sagligt taler man med sig selv om, hvad der var rigtigt og beslutter at fortsætte på denne måde. Nøgternt erkender man for sig selv, hvad der var forkert og uretfærdigt, og lover sig selv at gøre det bedre næste gang.

Kortfattet og tydelig er den skillelinje, som man trækker til sin fortid. således bliver der ikke nogen langtrukken klage og spekulation, heller ikke nogle frugtløse samvittighedskvaler, ingen meningsløs indre martyrdom og spild af energi. Der findes kun én ting: beslutsomheden om at forbedre sig selv og at udføre nyt og bedre arbejde, ædlere gerninger og bedre præstationer.

Det nordiske menneske er også her fremadrettet, aktiv og livsbekræftende.

I stunder af ensomhed gransker man sit forhold til sine medmennesker. Har man givet nok kærlighed, glæde og tillid til sin familie? Var man altid kammeratlig, ærlig og venlig over for sine overordnede og underordnede? Forlod man nogen, favoriserede man uretfærdigt nogen, krænkede man nogen eller fornærmede man nogens ære? Var man egoistisk, brutal, gemen, vred, jaloux, slesk eller falsk?

Måske kan man gøre alt godt igen med et ord eller en lille gerning? Men måske kræves en større anstrengelse eller samvittighedsfuldt arbejde for at udligne en tidligere større ugerning.

Hvis man må udforme et godt arbejde, udfør en større opgave, hvis man må træffe en vigtig afgørelse, så må man også samle sig selv i forkant af det, gennem en kort tid adskilt fra alt andet. De kræfter, som man har samlet gennem fællesskabet, på festivaler og fejringer, tager ofte et kreativt udtryk under ensomhed. I overensstemmelse med Alfred Rosenbergs ord komplementerer samfund og ensomhed hinanden, ligesom indånding og udånding. Et sådant liv beriger individet, som det beriger hele folket.

Der findes mennesker, som aldrig trives i ensomhed, som altid må have bevægelse og problemer omkring sig.

Tomme i deres indre og overfladiske bliver sådanne mennesker. Enhver, som ønsker at vokse, for at udføre vigtige og store opgaver, den, som ønsker at lykkes i hverdagens liv, der, som ønsker at leve sit liv som en sand germaner, han søger fra tid til anden ensomhed. Den bringer ham tættere på det guddommelige og derefter tilbage til det travle liv med ny energi, klarere vision og større tiltro.

Læs også:
Evig front: Forord
Evig front #1: Om meningen med livet
Evig front #2: Nordisk gudstro
Evig front #3: Fællesskab
Evig front #4: Lov og lydighed
Evig front #5: Ansvar
Evig front #6: Ære
Evig front #7: Skyld og bodgørelse
Evig front #8: Soldaterånd
Evig front #9: Skønhed
Evig front #10: Heltemod
Evig front #11: Ærefrygt
Evig front #12: Om glæde
Evig front #13: Lidelse
Evig front #14: Festivaller og fejringer


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.