Evig front #3: Fællesskab

EVIG FRONT: Hvad er fællesskab? Hvorfor er der brug for det og hvordan opretholder vi fællesskabet?

Skaberen har knyttet os nordiske mennesker til et folk. Kræfterne i det blod, der har sit ophav i en fælles jord og en fælles tusindårig historie, har bragt dette folk sammen i et ubrydeligt fællesskab. For os vil intet andet fællesskab stå højere, være mere hellig eller mere forpligtende end vort eget folk. Dette er skabelsens lov og Guds vilje.

Slægterne og familierne er som celler i denne store folkekrop. Slægterne kommer for evigt til at forblive folkelivets mest værdifulde fundament. At tage vare på sin egen familie er den vigtigste forudsætning for at kunne tage vare på sit folk.

Slægterne og familierne er hjørnestenene i folkefællesskabet. Mellem disse hjørnesten står fag-, arbejds- og forretningsfællesskaberne, samt idé- og kampfællesskaberne, som danner naturlige fællesskaber. De tre førstnævnte former livet for de mennesker, der er forbundet med hinanden gennem fælles arbejde, arbejdspladser eller fælles økonomiske såvel som kulturelle arbejdsopgaver. De to sidstnævnte har en særlig evne til at svejse mennesker sammen, mennesker der vilkårsløst har svoret troskab til fælles ideologiske eller politiske kampmål. Partiet såvel som dets strukturer og tilsluttede forbund er bærere af disse fællesskab.

Mange kunstige fællesskabsinstitutioner har gennem historien forsøgt at undertrykke de naturlige fællesskab. Når de naturlige fællesskab på ny vokser sig stærke, visner og dør de unaturlige.

Fællesskab giver kraft. Væ soli, «ve, den ensomme», lyder et gammelt romerske ordsprog. Hvert menneske og hvert folk kan opleve, hvor svag man bliver ved at være isoleret, og hvor stærk man bliver gennem fællesskab. I hverdagen er fællesskabet en støtte. Det giver gnist og mening til gode oplevelser. I vanskelige tider bevarer den menneskets modstandskraft og tro. Når folk besidder en sådan urokkelig, naturlig egenskab, bliver de uovervindelige.

Fællesskab giver os glæde. Skaberen har valgt at tilbageholde meget glæde fra den ensomme. Det er først, når man er i et fællesskab med andre, at man fuldt ud kan opleve meget af det ædle, smukke og storslåede i livet. Hvis en egenskab ikke evner at give mennesket glæde, er den kun en overfladisk ramme uden en dybere kerne. Fællesskab og glæde hører sammen. Fra et godt ægteskab, et godt arbejdsfællesskab eller et ægte kamp- og folkefællesskab, kan uendelig lykke gennemsyre hver enkelt person.

Fællesskab gør os til en del af evigheden. Slægtsfællesskab binder mennesket sammen med fjerne forfædre og efterkommere i en endeløs kæde. Det menneske, som for sin del ikke får nogle efterkommere, kan i stedet blive udødelig gennem sin gerning i kamp- og folkefællesskabet. Evigheden binder os til det guddommelige. Således skaber fællesskabet en vej til Gud selv. At tjene fællesskabet bliver det samme som at tjene Gud. Dyderne i hvilke fællesskabet bevares bliver enkle og klare.

For at et fællesskab skal opstå, er tillid krævet. Hvert individ må føle ubetinget tillid til andre medlemmer af fællesskabet. Han må have fuldstændig respekt for hvert enkelt medlem, uanset rang. Denne tillid er en forudsætning for fællesskabet, og er ikke noget man må gøre sig fortjent til gennem en årelang prøvetid.

Den som gennem længere tid har behandlet sine kammerater eller medarbejdere dårligt, er en fjende af enhver form for fællesskab. Dette indtil personen har vist sig værdig. At være grundlæggende mistænksom er en overtrædelse af fællesskabets love. Selv om et medlem begår fejl og enkelte overtrædelser, må tilliden bestå. Det kan hænde, at man gennem dette oplever mange skuffelser, men fællesskabet vil samtidig redde og bevare et uendeligt antal mennesker. Dybest set må man altid vælge at se til menneskets indre godhed, selvom man har set hans dårlige sider komme frem af og til. Tillid er ethvert fællesskabs største kraftkilde.

At være hjælpsom er en selvfølge i ethvert fællesskab. At være et menneske og befinde sig i nød, er ingenting at skamme sig over, og det er ikke altid en ulykke. En for os fremmed verden har udnyttet enhver form for lidelse til at yde bistand og give almisser til den trængende. Denne form for hjælp skader mere end den gavner, ødelægger mere end den hjælper, fremmer klassehad og ikke fællesskab.

For det nordiske menneske falder det sig naturligt at give ærlige og gode råd til ens medmennesker, når de har brug for det. At stå forstående ved siden af ​​en ensomt menneske, når han ikke længere ved, hvor vejen skal føre ham hen. Hjælpsomhed må være en selvfølge i ethvert fællesskab. Når man hjælper et individ, gavner det også fællesskabet.

Ærlighed er en selvfølge for det nordiske menneske. Hver form for fællesskab er utænkelig uden ærlighed. Ærlighed er ord og idé. Ærlighed er lige så vigtig i vores forhold til det åndelige, som i vores forhold til det materielle. Til ærligheden hører til, at man kan man se sine under- og overordnede i øjnene, at man ikke føler man må gå omveje for at undvige nogen, og at man ikke behøver være fej.

Loyaliteten over for fællesskabet bliver konstant næret af en urokkelig tro på det samme. Denne tro vokser ud af den viden om, at alle naturlige fællesskaber stammer fra livets love og samtidig er livsnødvendige. Loyaliteten over for fællesskabets er således ubegrænset. Den består selv om fællesskabets rammeværk har taget skade eller helt er blevet ødelagt. I et sådant tilfælde må man virkelig stå vagt om loyaliteten.

Selviskhed, mistro, uærlighed, uenighed, egennytte og mistænksomhed bryder mod fællesskabet og må udryddes. Der behøves ingen spidsfindig moralsk lære for at skelne mellem, hvad der gavner fællesskabet, og hvad der modarbejder det.

Fællesskabet er noget så stort og kraftfuldt, at enhver naturligt, empatisk menneske klart kan se dets grundlinjer og klart forstå dets love. Fællesskabet er noget, der især hører til det nordiske menneskes dybeste essens.

Læs også:
Evig front: Forord
Evig front #1: Om meningen med livet
Evig front #2: Nordisk gudstro
Evig front #3: Fællesskab
Evig front #4: Lov og lydighed
Evig front #5: Ansvar
Evig front #6: Ære
Evig front #7: Skyld og bodgørelse
Evig front #8: Soldaterånd
Evig front #9: Skønhed
Evig front #10: Heltemod
Evig front #11: Ærefrygt
Evig front #12: Om glæde
Evig front #13: Lidelse
Evig front #14: Festivaller og fejringer
Evig front #15: Ensomhed
Evig front #16: Kropspleje
Evig front #17: Om nydelse
Evig front #18: At lede mennesker

Evig front #19: Fanatisme og saglighed
Evig front #20: Evig front

 


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.